Hvem er vi?

Ejer af PlanteCenter Fyn, Stig Pedersen, og fotograf Susanne Eriksen, er blevet enige om, at der kommer for lidt dansk specialøl ud over rampen. Derfor har de nu valgt, at åbne Humledrik, hvorfra de sælger kvalitets- og specialøl fra danske mikrobryggerier.

 

Danske mikrobryggerier

Mange mikrobryggerier har egen butik i forbindelse med bryggeriet, med derudover begrænser deres salg sig til nærområdet. Humledrik.dk giver nu disse små bryghuse mulighed for at få deres øl langt bredere ud, så mange flere får muligheden for at smage deres øl. Hos Humledrik har kunderne mulighed for at købe øl fra flere forskellige mikrobryggerier, man ellers ikke lige ville støde på. Ølshoppen giver også god mulighed for at læse om både øllene og mikrobryggerierne bag.

 

”Vi vil gerne inddrage de forskellige bryggeriers historie i vores salg. På den måde får vores kunder en fornemmelse af, hvad det er for et mikrobryggeri, der har brygget det øl De køber og hvad baggrunden for bryggeriet er”.

 

Humlebloggen – En ølblog med smag i.

I forlængelse af Humledrik.dk åbnes der også op for Humlebloggen, hvor kan læse, hvad der sker, når helt almindelige mennesker bliver præsenteret for øllene fra de danske mikrobryggerier. ”Jeg har været ude og finde nogle fantastiske mennesker i min netværk, som gerne vil være ambassadører for Humledrik. De kommer til at hjælpe os med at lave en anderledes ølblog, så glæd jer til en fremragende ølblog med masser af smag i” fortæller Susanne, og forsætter ”Vi synes, at de ølblogs, der er derude nu, i høj grad henvender sig til den mere nørdede del af ølfolket, hvor det går mere på gæringsprocesser, malt- og humletyper, ofte skrevet af en enkelt person, der har sin måde, at beskrive og fortælle på. Ved at få flere forskellige personer til at beskrive øllene, vil vi få en blog, som flere kan læse med på. Det bliver en anderledes måde, at ølblogge på. Når folk har læst omtalerne af øllet, som vores ambassadører har skrevet om, kan de naturligvis finde dem her.

 

Humledrik.dk

Kirkevej 22,

5792 Årslev

Tlf. 20 66 28 04

Mail: info@humledrik.dk

 

Bank: Sparekassen Faaborg.

Reg. Nr. 0828-0000659436




Søg

Kurv

Ingen varer

Fragt 0,00 DKK
Samlet 0,00 DKK

Kurv Kasse

Facebook