Tandgnost – Munkebo Mikrobryg
Hvede-Bockøl 9,4% alc. 33 cl.
Tandgnost minder om en Weißbier, men er mørkere og har mere maltsmag, den er lav i humlebitterhed, har masser af maltkarakter, fylde og aroma med et tæt og holdbart skum.
Denne fynske specialøl er brygget med traditionel münchenmalt og en bockgær som er hentet i sydtyskland.
- En vellageret og velskænket Tandgnost i et Munkebo glas, fremhæver en aroma, der gør at denne øl ikke kan deles med vennerne, udtaler bryggeren fra Munkebo Mikrobryg.